PregSafeShop Vidensserie · Kapitel 5
Hvorfor taler vi om parabener?
Du har måske lagt mærke til ordene “parabenfri” på kosmetikemballage, især på produkter, der markedsføres til babyer, personer med sensitiv hud eller gravide. For mange forbrugere er mærkningen blevet et tegn, der virker betryggende — som om produktet dermed er et bedre eller mere sikkert valg.
Men hvad er parabener egentlig?
Parabener er en gruppe konserveringsmidler, som har været anvendt i kosmetik i årtier. De hjælper med at beskytte produkter mod vækst af mikroorganismer og bidrager dermed til, at kosmetiske produkter forbliver stabile og sikre under den tilsigtede anvendelse.
Så hvorfor er de blevet så omdiskuterede?
Bekymringerne omkring parabener har især handlet om deres potentielle påvirkning af det endokrine system samt spørgsmål om gentagen og langvarig eksponering. Samtidig er ikke alle parabener ens, og deres sikkerhed er blevet vurderet individuelt under specifikke betingelser og ved bestemte koncentrationer.
Det kan gøre emnet forvirrende — især når man vælger kosmetik under graviditeten eller til babyer og små børn.
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvad parabener er, hvorfor de bruges, hvordan de fremstilles, hvorfor de blev omdiskuterede, og hvad europæiske sikkerhedsvurderinger og regler fortæller os om dem. Vi ser også på, hvad “parabenfri” egentlig betyder — og hvad det ikke nødvendigvis fortæller dig om den overordnede sikkerhed ved et kosmetisk produkt.
For når det handler om kosmetiksikkerhed, findes svaret sjældent i ét enkelt ord på etiketten.
Hvad er parabener?
Parabener er en gruppe kemiske forbindelser, der primært anvendes som konserveringsmidler i kosmetiske produkter. De har været anvendt i mange årtier og findes i en lang række produkter, herunder fugtighedscremer, makeup og hårplejeprodukter, hvor det er vigtigt at beskytte produktet mod vækst af mikroorganismer. [1][2]
Ordet “parabener” refererer ikke til ét bestemt stof. Det beskriver i stedet en gruppe kemisk beslægtede forbindelser, der er afledt af 4-hydroxybenzoesyre (PHBA). Forskellige parabener dannes ved at kombinere denne grundstruktur med forskellige alkoholgrupper, hvilket resulterer i stoffer med lidt forskellige kemiske strukturer og egenskaber. [2]
De parabener, man oftest møder på kosmetiske ingredienslister, er:
- Methylparaben
- Ethylparaben
- Propylparaben
- Butylparaben
Selvom de tilhører den samme kemiske familie, er disse stoffer ikke identiske. Deres kemiske strukturer adskiller sig en smule, hvilket blandt andet er en af grundene til, at de enkelte parabener kan have forskellige egenskaber og vurderes individuelt med hensyn til sikkerhed.
En enkel måde at tænke på det
Tænk på “parabener” som et familienavn.
Methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben er de enkelte medlemmer af familien. De er beslægtede, men de er ikke det samme stof.
Vidste du?
“Parabenfri” betyder ikke “konserveringsmiddelfri”.
Mange kosmetiske produkter har brug for beskyttelse mod bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Når der ikke anvendes parabener, kan producenter i stedet bruge andre konserveringsmidler eller andre konserveringsstrategier.
Så når du ser “parabenfri”, fortæller det dig, hvad der ikke er i produktet — men ikke nødvendigvis, hvordan produktet er konserveret.
Hvordan fremstilles parabener?
Selvom ordet “paraben” måske lyder som navnet på et naturligt forekommende stof, er parabener, der anvendes i kosmetik, fremstillede kemiske forbindelser.
Kemisk set er parabener estere af 4-hydroxybenzoesyre (PHBA). Forskellige typer parabener fremstilles ved at kombinere denne grundstruktur med forskellige alkoholer. Det danner forbindelser som methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben. [2]
Forenklet kan processen beskrives sådan:
For eksempel:
- Methanol → methylparaben
- Ethanol → ethylparaben
- Propanol → propylparaben
- Butanol → butylparaben
Fremstillingsprocessen er baseret på en kemisk reaktion, der kaldes esterificering. Ved industriel fremstilling reageres 4-hydroxybenzoesyre med den relevante alkohol, typisk ved hjælp af en syrekatalysator. Det resulterende paraben renses derefter og forarbejdes til det færdige råmateriale, som producenterne anvender. [2]
Betyder “kemisk” så “usikkert”?
Ikke nødvendigvis.
Det, at et stof er fremstillet, eller at det har et kemisk navn, fortæller i sig selv meget lidt om, hvorvidt det er sikkert eller usikkert. Alt i et kosmetisk produkt består af kemiske stoffer, herunder ingredienser, der stammer fra planter eller andre naturlige kilder.
Det, der er afgørende for sikkerheden, er det specifikke stof, dets egenskaber, den anvendte mængde, menneskers eksponering for stoffet og den tilgængelige toksikologiske viden.
Hvorfor bruges parabener i kosmetik?
Den primære grund til, at parabener bruges i kosmetik, er enkel: de fungerer som konserveringsmidler.
Mange kosmetiske produkter indeholder vand, og vandbaserede formuleringer kan skabe et miljø, hvor mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe kan vokse. Råmaterialer, fremstillingsprocesser, emballage og selv almindelig brug kan tilføre mikroorganismer til et produkt. [6][7]
Et konserveringssystem hjælper med at kontrollere denne mikrobielle vækst og beskytter produktet under hele den tilsigtede anvendelsesperiode. Det handler ikke kun om at holde en creme eller lotion pæn og velduftende. Mikrobiel forurening kan også gøre et kosmetisk produkt usikkert for den person, der bruger det. [7]
Hvordan virker parabener?
Parabener virker ved at forstyrre vigtige funktioner hos mikroorganismer.
Forenklet kan parabener påvirke cellemembranerne hos bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe. Det kan forstyrre membranernes normale funktion og påvirke de processer, som mikroorganismerne har brug for for at overleve og formere sig. Parabener kan også påvirke andre cellulære processer, der indgår i mikroorganismernes stofskifte. [3]
Dette stopper mikroorganismerne fra at formere sig. Ved de relevante koncentrationer kan de også helt ødelægges.
Forenklet:
Paraben → interagerer med mikroorganismen → forstyrrer vigtige cellulære funktioner → den mikrobielle vækst hæmmes
Det er derfor, parabener kan hjælpe med at holde et kosmetisk produkt mikrobiologisk stabilt under den tilsigtede anvendelse.
Det er mere nyttigt at betragte parabener som antimikrobielle stoffer: Ved effektive koncentrationer kan de hæmme væksten af mikroorganismer. Deres antimikrobielle virkning skyldes specifikke interaktioner med mikrobielle celler, og den koncentration, der anvendes i et kosmetisk produkt, er vigtig. [3]
Hvorfor er det nyttigt i et kosmetisk produkt?
Forestil dig en bodylotion, der indeholder vand, olier og andre ingredienser. Uden tilstrækkelig beskyttelse kan bakterier eller svampe, der tilføres under fremstillingen eller ved almindelig brug, formere sig i produktet.
Et effektivt konserveringssystem hjælper med at forhindre dette.
Parabener har været anvendt i mange årtier, fordi de kan hæmme væksten af svampe og bakterier. Forskellige parabener kan også anvendes sammen eller som en del af et bredere konserveringssystem for at give en passende beskyttelse af en bestemt formulering. [8]
Konservering er en del af produktsikkerheden
Det kan være fristende at tænke på konserveringsmidler som noget, der blot tilsættes et kosmetisk produkt for at få det til at holde længere.
I virkeligheden kan konservering være en vigtig del af kosmetisk sikkerhed.
Valget af konserveringsmiddel, dets koncentration, formuleringen, emballagen og den måde, produktet forventes at blive anvendt på, kan alle bidrage til produktets mikrobiologiske beskyttelse. Producenter skal derfor sikre, at deres produkter forbliver tilstrækkeligt beskyttet mod mikrobiel forurening under hele den tilsigtede anvendelse. [6][7]
Har alle kosmetiske produkter brug for et konserveringsmiddel?
Ikke nødvendigvis.
Nogle produkter er formuleret på en måde, der gør mikrobiel vækst mindre sandsynlig — for eksempel fordi de indeholder meget lidt eller slet intet tilgængeligt vand, eller fordi formuleringen og emballagen giver andre former for beskyttelse.
Men for mange vandholdige kosmetiske produkter er en eller anden form for konservering nødvendig for at kontrollere mikrobiel vækst.
Dette er en vigtig forskel, når vi senere ser på produkter, der er mærket “parabenfri”. Hvis man fjerner parabener, fjerner man ikke behovet for at tage hensyn til den mikrobiologiske sikkerhed. Producenten skal i stedet anvende en anden egnet konserveringsstrategi — eller formulere produktet på en måde, der giver tilstrækkelig beskyttelse på andre måder.
Med andre ord:
“Parabenfri” betyder ikke “konserveringsmiddelfri”.
Hvorfor blev parabener omdiskuterede?
Parabener har været anvendt som konserveringsmidler i kosmetik i årtier. Så hvorfor blev de en så omdiskuteret gruppe af kosmetiske ingredienser?
Debatten opstod, efterhånden som forskere begyndte at undersøge, hvordan nogle parabener kan påvirke menneskekroppen, særligt det endokrine system, og om gentagen eller langvarig eksponering kunne have andre effekter end deres tilsigtede funktion som konserveringsmidler.
Flere områder inden for forskningen har bidraget til debatten.
Bekymringen om hormonlignende aktivitet
En af de vigtigste grunde til, at parabener har vakt videnskabelig interesse, er, at nogle af dem har vist østrogenlignende aktivitet.
Østrogen er et naturligt forekommende hormon, som har betydning for mange funktioner i kroppen. Visse kemiske stoffer kan påvirke hormonrelaterede signalveje og fremkalde effekter, der minder om eller forstyrrer virkningen af kroppens naturlige hormoner. Dette kaldes endokrin aktivitet.
Undersøgelser har vist, at nogle parabener kan interagere med hormonreceptorer og andre endokrine signalveje. Styrken af disse effekter varierer dog betydeligt mellem de forskellige parabener, og deres østrogene aktivitet er generelt langt svagere end aktiviteten af naturligt østrogen. [4][5]
Denne forskel er vigtig.
At et stof kan interagere med kroppens hormonsystem er ikke det samme som, at det er skadeligt. Et kemisk stof skal være til stede i en tilstrækkelig høj koncentration for at kunne udløse en skadelig effekt.
Det er her, den toksikologiske risikovurdering bliver vigtig.
Spørgsmål om reproduktion og udvikling
Efterhånden som den endokrine aktivitet blev et fokusområde inden for forskningen, begyndte forskere også at undersøge, om eksponering for parabener kunne påvirke reproduktiv sundhed og udvikling.
Studier i forsøgsdyr og epidemiologiske studier af mennesker har undersøgt mulige effekter på reproduktive hormoner, fertilitet, graviditet, fødselsresultater og pubertetsudvikling.
Nogle studier har rapporteret effekter, men den samlede evidens er begrænset og til tider modstridende. En gennemgang fra 2024 af epidemiologiske studier og studier i gnavere konkluderede, at der er behov for mere forskning, særligt med eksponeringsniveauer, der er relevante for mennesker, med fokus på blandinger af parabener og længerevarende eksponering. [9]
Det er en vigtig forskel: Disse studier rejser relevante videnskabelige spørgsmål, men de dokumenterer ikke, at normal eksponering for parabener gennem kosmetik forårsager infertilitet, graviditetskomplikationer eller problemer med udviklingen.
Hvad med brystkræft?
En anden del af debatten handler om den mulige sammenhæng mellem parabener og brystkræft.
Et studie offentliggjort i 2004 rapporterede, at man havde fundet parabener i prøver af menneskeligt brysttumorvæv. Fundet vakte betydelig opmærksomhed, fordi det viste, at parabener kunne påvises i menneskeligt brystvæv og rejste spørgsmål om deres mulige biologiske betydning. [10]
Men at et kemisk stof kan påvises i væv, betyder ikke, at stoffet har forårsaget sygdommen.
Studiet var lille og dokumenterede ikke, at parabener forårsager brystkræft. Efterfølgende forskning har fortsat undersøgt den mulige sammenhæng mellem eksponering for parabener og brystkræft, men gennemgange af forskningen har konkluderet, at evidensen for en sådan sammenhæng fortsat er begrænset. [10]
Det er endnu et eksempel på, hvordan en observation kan være videnskabeligt interessant og værd at undersøge nærmere uden at bevise en sundhedseffekt.
Gentagen og samlet eksponering
Et andet spørgsmål er, hvor meget man samlet set eksponeres for over tid.
Man møder ikke nødvendigvis parabener gennem ét enkelt kosmetisk produkt. Afhængigt af hvilke produkter man bruger, kan eksponeringen komme fra flere kosmetiske produkter og andre personlige plejeprodukter samt fra andre kilder.
Det gør vurderingen af den samlede eksponering mere kompleks.
For børn er det særligt relevant at tage højde for kropsvægt og brugen af flere produkter i samme periode.
Der er også miljømæssige spørgsmål
Parabener er også blevet undersøgt i en miljømæssig sammenhæng, blandt andet fordi de kan ende i spildevand og er blevet fundet i miljøprøver.
Det er dog et andet spørgsmål end sikkerheden for menneskers sundhed. SCCS angiver specifikt, at miljømæssige aspekter ligger uden for komitéens mandat, og deres sikkerhedsvurderinger af kosmetiske ingredienser vurderer derfor ikke, om et paraben er miljømæssigt sikkert. [4][5]
Miljømæssige bekymringer er derfor værd at anerkende, men de bør ikke forveksles med de sundhedsrelaterede risikovurderinger, som vi fokuserer på i denne artikel.
Så hvorfor blev parabener omdiskuterede?
Debatten bygger altså ikke på én enkelt undersøgelse eller ét enkelt fund.
Den er opstået på baggrund af en kombination af:
- evidens for, at nogle parabener har endokrin aktivitet;
- forskning i mulige effekter på reproduktion og udvikling;
- spørgsmål om langvarig og gentagen eksponering;
- bekymringer om eksponering fra flere produkter og kombinationer af stoffer;
- forskning i mulige sammenhænge med brystkræft;
- og, separat, spørgsmål om deres forekomst i miljøet og deres miljømæssige effekter.
Samtidig betyder disse bekymringer ikke, at alle parabener har samme fareprofil, eller at eksponering for et kosmetisk produkt, der indeholder et tilladt paraben, automatisk udgør en sundhedsrisiko.
Er alle parabener ens?
Alle parabener er ikke ens.
Selvom methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben tilhører den samme kemiske familie, er deres strukturer lidt forskellige. Disse forskelle kan påvirke, hvordan de opfører sig i kroppen, og hvordan deres sikkerhed vurderes.
Det er særligt vigtigt, fordi kosmetikreglerne ikke behandler “parabener” som ét enkelt stof. De forskellige parabener er blevet vurderet individuelt, og nogle er underlagt forskellige koncentrationsgrænser eller andre begrænsninger. [4][5]
Methylparaben og ethylparaben
Methylparaben og ethylparaben er blandt de mest anvendte parabener.
Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) har vurderet methylparaben og konkluderet, at det kan betragtes som sikkert som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter ved koncentrationer på op til 0,4 %, angivet som syren, når det anvendes alene. Når flere parabener, der er omfattet af den relevante lovgivning, anvendes sammen, gælder der en samlet grænse på 0,8 %, angivet som syren. [4]
Ethylparaben er underlagt de samme generelle maksimale koncentrationsgrænser i EU’s kosmetikforordning. [12]
Propylparaben og butylparaben
Propylparaben og butylparaben ligner strukturelt methyl- og ethylparaben, men deres længere kemiske grupper giver dem lidt andre egenskaber.
SCCS har vurderet begge stoffer i forbindelse med deres anvendelse som konserveringsmidler i kosmetik.
For propylparaben og butylparaben gælder der en samlet maksimal koncentration på 0,14 %. SCCS har vurderet begge stoffer i forbindelse med deres anvendelse som konserveringsmidler i kosmetik.
For propylparaben omhandlede vurderingen også tegn på mulige endokrine effekter, men konkluderede, at den tilgængelige evidens ikke var tilstrækkelig til at betragte propylparaben som et hormonforstyrrende stof i forbindelse med vurderingen af risikoen for menneskers sundhed. [5]
For butylparaben konkluderede SCCS på tilsvarende måde, at det kan betragtes som sikkert som konserveringsmiddel under de vurderede betingelser. [16] Vurderingen fremhævede dog også, at sikkerheden i forbindelse med visse eksponeringsscenarier for børn krævede særlig opmærksomhed. [11]
Dette illustrerer et vigtigt princip:
At stoffer tilhører den samme kemiske familie betyder ikke, at de har identiske sikkerhedsprofiler.
Nogle parabener er ikke tilladt i EU-kosmetik
Der findes også parabener, som er forbudt i kosmetiske produkter i EU.
Det gælder blandt andet:
- Isopropylparaben
- Isobutylparaben
- Phenylparaben
- Benzylparaben
- Pentylparaben
Disse stoffer blev fjernet fra listen over tilladte konserveringsmidler efter EU’s regulatoriske vurdering. [14]
Når vi taler om “parabener”, er det derfor vigtigt ikke at behandle hele gruppen, som om den var ét stof med én fælles konklusion om sikkerheden.
Hvorfor gør forskellen en forskel?
Det er en af grundene til, at det bliver for simpelt blot at sige, at “parabener er sikre” eller “parabener er usikre”.
En korrekt sikkerhedsvurdering tager højde for det specifikke stof, dets koncentration, typen af kosmetisk produkt, hvordan det anvendes, og den forventede eksponering for forbrugeren.
En koncentration af et konserveringsmiddel, der kan betragtes som sikker for ét paraben, kan for eksempel ikke automatisk overføres til et andet paraben. På samme måde kan en vurdering for voksne ikke nødvendigvis antages at gælde på præcis samme måde for spædbørn eller små børn, hvis eksponeringen i forhold til kropsvægt er anderledes, eller hvis produkterne anvendes på andre måder. [11]
Det er derfor, europæiske sikkerhedsvurderinger foretages for specifikke stoffer og konkrete eksponeringsscenarier, frem for blot for ordet “parabener”.
En anden vigtig forskel: SCCS-vurdering vs. EU-lovgivning
Du vil måske bemærke, at vi henviser til både SCCS’ sikkerhedsvurderinger og EU’s regler.
De hænger sammen, men de er ikke det samme.
Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) udarbejder videnskabelige vurderinger af sikkerheden ved kosmetiske ingredienser. Disse vurderinger udgør en vigtig del af det videnskabelige grundlag for de regulatoriske beslutninger.
EU’s kosmetikforordning fastsætter derimod de juridisk gældende regler — herunder hvilke stoffer der er forbudte eller begrænsede, og under hvilke betingelser visse konserveringsmidler må anvendes. [12]
Denne forskel bliver særligt vigtig, når den videnskabelige viden udvikler sig, eller når nye eksponeringsscenarier bliver vurderet. En ny SCCS-vurdering betyder ikke automatisk, at ordlyden eller koncentrationsgrænsen i kosmetikforordningen er blevet ændret.
Hvad kan forbrugeren tage med sig?
Det vigtigste budskab er enkelt:
“Parabener” er en kemisk familie, ikke én enkelt ingrediens.
Methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben er forskellige stoffer med forskellige videnskabelige vurderinger og i nogle tilfælde forskellige regulatoriske betingelser.
Derfor er det mere nyttigt at se på den specifikke ingrediens i INCI-listen end at vurdere et produkt alene ud fra ordet “parabener”.
Den danske tilgang
Som vi så i det foregående afsnit, fastsætter EU-reglerne specifikke krav til parabener i kosmetik. Nogle parabener er forbudte, mens andre kun er tilladt under bestemte betingelser og ved bestemte koncentrationer.
Danmark har en ekstra forsigtig tilgang, når det gælder kosmetiske produkter til små børn.
I Danmark er propylparaben og butylparaben samt isopropylparaben og isobutylparaben forbudt i kosmetiske produkter, der er beregnet til børn under 3 år. [8][13]
Det går videre end den tilsvarende EU-begrænsning, som specifikt omfatter brugen af visse parabener i produkter, der er beregnet til anvendelse i bleområdet hos børn under 3 år. [15]
Hvad betyder det for forældre?
For forældre i Danmark skaber dette en vigtig praktisk forskel.
Et kosmetisk produkt, der for eksempel indeholder propylparaben eller butylparaben, kan være tilladt efter de generelle EU-regler, når det anvendes under de gældende betingelser. De samme ingredienser er dog ikke tilladt i kosmetiske produkter, der er beregnet til børn under 3 år i Danmark. [8][13]
Det er derfor, at det ikke altid giver det fulde billede for en dansk forbruger kun at kontrollere, om en ingrediens er tilladt efter EU-reglerne.
Når man vælger kosmetik til babyer og små børn, er det derfor relevant at se på den specifikke ingrediens, dens koncentration, produktets tilsigtede anvendelse og de gældende danske krav.
Hvad med graviditet og babyer?
Graviditeten er en periode, hvor mange bliver mere opmærksomme på de stoffer, de udsættes for. Det giver naturligt anledning til spørgsmål om kosmetiske ingredienser som parabener.
Parabener er relevante i denne sammenhæng, fordi de kan optages gennem huden og er blevet påvist i biologiske prøver fra gravide kvinder. [17]
Men at et stof kan påvises i kroppen, betyder ikke i sig selv, at det er skadeligt. For at vurdere en mulig sundhedsrisiko skal forskere se på det specifikke stof, mængden og varigheden af eksponeringen, hvordan stoffet kommer ind i kroppen, og den tilgængelige viden om eventuelle effekter.
Kan parabener påvises under graviditeten?
Ja.
Undersøgelser har vist, at parabener kan påvises hos gravide kvinder. I et studie med 99 gravide kvinder blev parabener påvist både i moderens urin og i fostervandet. Forskerne fandt ikke statistisk signifikante sammenhænge mellem de målte niveauer af parabener og de nyfødtes fysiske mål eller helbredsmæssige forhold. [17]
Dette illustrerer en vigtig forskel:
Eksponering og skade er ikke det samme.
At finde et kemisk stof i en biologisk prøve viser, at der har været en eksponering. Det dokumenterer ikke, at eksponeringen har medført en skadelig sundhedseffekt.
Hvad med graviditet og fødselsresultater?
Forskere har også undersøgt, om eksponering for parabener under graviditeten kan være forbundet med forhold som fostervækst og barnets størrelse ved fødslen.
Et studie fra Odense Børnekohorte, der omfattede 529 mor-barn-par, fandt, at højere eksponering for n-butylparaben hos moderen var forbundet med lavere fødselsstørrelse hos piger. Der blev ikke observeret en tilsvarende sammenhæng for de øvrige parabener, der blev undersøgt. [18]
Dette var dog et observationsstudie. En sammenhæng mellem en eksponering og et resultat dokumenterer ikke, at eksponeringen har forårsaget resultatet. Andre faktorer kan bidrage til en observeret sammenhæng, og ét enkelt studie kan ikke fastslå en årsagssammenhæng.
Andre undersøgelser har også givet blandede resultater. Nogle studier har rapporteret sammenhænge mellem eksponering for parabener under graviditeten og forskellige aspekter af fosterets eller barnets udvikling, mens andre ikke har fundet tydelige sammenhænge. [9][18]
Den videnskabelige evidens giver derfor ikke et enkelt svar på, om parabener er skadelige eller uskadelige under graviditeten.
Betyder det, at man bør undgå parabener under graviditeten?
Ikke nødvendigvis.
At forskere undersøger mulige effekter, betyder ikke, at brug af et kosmetisk produkt med et tilladt paraben er blevet vist at være skadeligt under graviditeten.
Samtidig er graviditeten en periode, hvor nogle forbrugere med god grund kan ønske at minimere unødig eksponering for ingredienser, som fortsat er genstand for videnskabelig debat.
Her bliver forskellen mellem regulatorisk sikkerhed og personligt produktvalg vigtig.
Kosmetiske ingredienser, der er tilladt efter de gældende regler, er blevet sikkerhedsvurderet ud fra deres tilsigtede anvendelsesforhold. At vælge et produkt uden en bestemt ingrediens kan dog stadig være et personligt valg — især når der findes egnede alternativer.
Hvad med babyer og små børn?
Babyer og små børn kræver særlig opmærksomhed, når man ser på eksponering for kosmetiske produkter.
Deres lavere kropsvægt, udvikling og måden, produkter anvendes på, kan påvirke eksponeringen. Et produkt, der anvendes på et stort område af en babys hud, eller flere produkter, der bruges regelmæssigt, kan give et andet eksponeringsscenarie end hos en voksen, der anvender en lille mængde af ét produkt.
Det er en af grundene til, at alder og tilsigtet anvendelse er vigtige dele af en kosmetisk sikkerhedsvurdering.
EU har indført specifikke begrænsninger for visse parabener i produkter, der bliver på huden, og som er beregnet til brug i bleområdet hos børn under 3 år, og Danmark har yderligere nationale begrænsninger for visse parabener i kosmetiske produkter til denne aldersgruppe. Som vi så i de foregående afsnit, viser disse regler, hvor vigtigt det er at tage højde for eksponering hos små børn. [15][8][13]
Hvad bør forældre tage med sig?
Der er to vigtige budskaber.
For det første giver den tilgængelige evidens ikke grundlag for at betragte alle parabener som lige skadelige under graviditet eller i barndommen. Forskellige parabener har forskellige egenskaber og er blevet vurderet individuelt.
For det andet betyder “tilladt” ikke, at alle mulige eksponeringsscenarier er ens. Det specifikke stof, koncentrationen, produkttypen, hvor ofte produktet anvendes, brugerens alder og den samlede eksponering har alle betydning.
For forældre og kommende forældre betyder det, at der ikke er grund til at opfatte ordet “paraben” som et automatisk tegn på fare. Samtidig er det rimeligt at se ud over en simpel “tilladt/ikke tilladt”-distinktion og tage den samlede formulering og produktets tilsigtede anvendelse i betragtning.
Hvorfor markedsfører producenter sig som “parabenfri”?
Hvis parabener er reguleret, og nogle er tilladt i kosmetik, hvorfor fremhæver så mange produkter, at de er “parabenfri”?
Svaret er ikke nødvendigvis, at produktet ellers ville være usikkert.
Forbrugernes forventninger
Gennem årene er parabener i offentligheden blevet forbundet med bekymringer om hormoner, langvarig eksponering og kosmetiksikkerhed. Derfor leder nogle forbrugere aktivt efter produkter uden parabener.
For producenter kan en “parabenfri”-mærkning derfor signalere, at produktet imødekommer en bestemt forbrugerpræference — især blandt personer, der ønsker enklere formuleringer eller gerne vil undgå ingredienser, der har været genstand for debat.
Det kan være særligt almindeligt for produkter, der markedsføres til babyer, sensitiv hud og gravide, hvor forbrugerne kan være mere opmærksomme på valg af ingredienser.
“Free-from”-mærkning kan være effektiv markedsføring
“Parabenfri” er også et eksempel på en bredere “free-from”-tilgang inden for markedsføring af kosmetik.
I stedet for at fortælle forbrugeren, hvad et produkt indeholder, fremhæver mærkningen, hvad det ikke indeholder.
Det kan få et produkt til at fremstå mere betryggende eller mere omhyggeligt formuleret, selvom fraværet af én bestemt ingrediens ikke i sig selv fortæller, hvordan resten af formuleringen er sammensat.
For eksempel kan et produkt være parabenfrit, men stadig indeholde andre konserveringsmidler.
Det er derfor vigtigt at forstå mærkningen i sin rette sammenhæng.
Hvorfor vælger en producent måske ikke at bruge parabener?
Der kan også være helt praktiske grunde til det.
En producent kan vurdere, at et andet konserveringssystem passer bedre til en bestemt formulering, emballageløsning eller målgruppe. Et producent kan også vælge at formulere uden parabener, ganske enkelt fordi kunderne foretrækker det.
Med andre ord behøver et produkt ikke at indeholde parabener, blot fordi parabener er effektive konserveringsmidler.
Det vigtige er, at valget af et andet konserveringssystem ikke automatisk gør et produkt mere sikkert. Det alternative konserveringssystem skal også være egnet til formuleringen og sikkert under de tilsigtede anvendelsesforhold.
Hvad fortæller “parabenfri” egentlig?
På det mest grundlæggende niveau fortæller “parabenfri”, at producenten angiver, at produktet er formuleret uden parabener.
Det kan derfor være nyttig information, hvis du specifikt ønsker at undgå parabener.
Men det fortæller ikke:
- hvilke konserveringsmidler der er anvendt i stedet;
- om produktet er egnet til sensitiv hud;
- om det er bedre under graviditet eller til babyer;
- om den samlede formulering indebærer en lavere sundhedsrisiko;
- eller om produktet er mere mikrobiologisk sikkert.
Det er separate spørgsmål.
Og det bringer os til en vigtig forskel:
“Parabenfri” beskriver fraværet af en bestemt gruppe ingredienser. Det beskriver ikke i sig selv den samlede sikkerhed ved et kosmetisk produkt.
Betyder “parabenfri”, at et produkt er mere sikkert?
Det er let at antage, at et produkt må være mere sikkert, hvis det ikke indeholder parabener.
Men “parabenfri” betyder ikke automatisk “mere sikker”.
Grunden er enkel: Når man fjerner ét konserveringsmiddel, fortæller det ikke, hvad der er brugt i stedet, eller om den samlede formulering er bedre egnet til den person, der skal bruge produktet.
Et andet konserveringsmiddel er stadig et konserveringsmiddel
Hvis et vandholdigt kosmetisk produkt har brug for beskyttelse mod mikrobiel vækst, fjerner man ikke dette behov ved at fjerne parabener.
En producent kan erstatte parabener med et andet konserveringsmiddel, bruge en kombination af konserveringsmidler eller vælge en helt anden konserveringsstrategi.
Hver tilgang har sine egne sikkerhedsmæssige overvejelser.
Nogle alternative konserveringsmidler har for eksempel deres egne begrænsninger eller er blevet sikkerhedsvurderet på grund af forhold som hudsensibilisering, irritation eller andre toksikologiske effekter.
Derfor ville det være misvisende at betragte kosmetiske konserveringsmidler som om, de blot falder i to kategorier:
“parabener = dårlige”
“alt andet = godt”
Virkeligheden er langt mere nuanceret.
Sikkerheden afhænger af hele formuleringen
Når man vurderer sikkerheden ved et kosmetisk produkt, er det relevante spørgsmål ikke blot:
Indeholder det parabener?
I stedet skal man se på hele formuleringen og de forhold, produktet anvendes under.
Det omfatter blandt andet:
- hvilke ingredienser der er til stede;
- deres koncentrationer;
- hvordan produktet anvendes;
- hvor ofte det anvendes;
- hvor meget af produktet der bruges;
- om det skylles af eller bliver på huden;
- hvem der bruger det;
- og den forventede samlede eksponering.
Det er det samme princip, som vi har set gennem denne serie: En ingrediens kan ikke vurderes meningsfuldt ud fra navnet alene.
“Parabenfri” kan stadig være et helt legitimt valg
Det betyder ikke, at det er et urimeligt valg at vælge et parabenfrit produkt.
Hvis du foretrækker at undgå parabener, kan et parabenfrit produkt være et helt rimeligt personligt valg — især hvis der findes flere egnede produkter at vælge imellem.
Det vigtige er at skelne mellem at sige:
“Jeg foretrækker produkter uden parabener.”
og:
“Produkter uden parabener er mere sikre.”
Det første er en produktpræference.
Det andet er en langt bredere sikkerhedspåstand, som ikke kan fastslås alene ud fra fraværet af parabener.
Hvad med andre konserveringsmidler?
Her bliver ingredienslisten vigtig.
To produkter kan begge være mærket “parabenfri”, men anvende helt forskellige konserveringssystemer.
Det ene kan for eksempel bruge en kombination af konserveringsmidler, der har været anvendt i mange år og har velbeskrevne sikkerhedsgrænser. Det andet kan bruge andre ingredienser, som har deres egne begrænsninger eller kan give anledning til irritation eller sensibilisering.
Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) har for eksempel vurderet konserveringsmidler som phenoxyethanol og methylisothiazolinon (MI) under specifikke betingelser. Deres vurderinger illustrerer en vigtig pointe: Konserveringsmidler skal vurderes individuelt og ud fra, hvordan de anvendes, frem for blot at blive kategoriseret som sikre eller usikre som gruppe. [19][20]
Et parabenfrit produkt kan være et godt produkt. Et produkt, der indeholder et tilladt paraben, kan også være et sikkert produkt, når det anvendes under de betingelser, det er blevet vurderet for.
Fraværet af parabener er derfor én del af informationen — ikke en komplet sikkerhedsvurdering.
Og derfor kan det, når man vælger kosmetik under graviditeten, til babyer eller til sensitiv hud, være mere nyttigt at se på hele formuleringen og den tilsigtede anvendelse frem for at basere sit valg på én enkelt “free-from”-mærkning.
Hvordan kan du genkende parabener på en INCI-liste?
Hvilke navne skal du kigge efter?
Parabener er generelt nemme at genkende på en ingrediensliste, fordi deres navne typisk indeholder ordet “paraben”.
De mest almindelige er:
- Methylparaben
- Ethylparaben
- Propylparaben
- Butylparaben
Hvis du ser et af disse navne på INCI-listen, indeholder produktet et paraben.
Der findes også andre navne på parabener, som du kan støde på i ingrediensdatabaser eller regulatoriske oplysninger, herunder isopropylparaben, isobutylparaben, phenylparaben, benzylparaben og pentylparaben. Disse stoffer er forbudt i kosmetik i EU. [14]
Hvis du finder nogle af disse ingredienser på INCI-listen for et kosmetisk produkt, der markedsføres i EU, er det værd at se nærmere på det. Det kan skyldes, at produktet ikke overholder de gældende EU-krav, at ingrediensoplysningerne er forkerte, eller at produktet oprindeligt er formuleret til et andet marked.
Hvad med kombinationer?
Et kosmetisk produkt kan indeholde mere end ét paraben.
En ingrediensliste kan for eksempel indeholde både methylparaben og propylparaben. Det betyder ikke nødvendigvis, at produktet er usikkert. Det relevante spørgsmål er, om de enkelte ingredienser anvendes inden for de gældende regler og koncentrationsgrænser.
Det er endnu en grund til, at man ikke kan afgøre, om et produkt er sikkert, blot ved at tælle antallet af parabener på ingredienslisten.
Hvor finder du dem?
Kosmetiske ingredienser står på emballagen med deres standardiserede ingrediensnavne, som almindeligvis kaldes INCI-navne. [21]
Ingredienslisten findes normalt på produktets emballage eller beholder, ofte under en overskrift som “Ingredients”.
Du behøver ikke at forstå hvert eneste kemiske navn på etiketten for at kunne identificere parabener.
Til formålet med denne artikel er en enkel tommelfingerregel ofte nok:
Hvis ingrediensnavnet ender på “-paraben”, er det et paraben.
En vigtig forskel
Det er også vigtigt ikke at forveksle parabener med andre konserveringsmidler.
Ingredienser som phenoxyethanol, benzoesyre eller sorbinsyre er konserveringsmidler, men de er ikke parabener.
Så hvis du personligt foretrækker at vælge et parabenfrit produkt, behøver du ikke at undgå alle konserveringsmidler. Du skal specifikt se efter ingredienser med ‘paraben’ i navnet.
Et hurtigt tjek af ingredienslisten
Hvis du selv vil tjekke et kosmetisk produkt, kan du bruge denne enkle fremgangsmåde i tre trin:
1. Find ingredienslisten
Se efter afsnittet med overskriften “Ingredients”.
2. Se efter navne, der indeholder “paraben”
Vær især opmærksom på methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben.
3. Husk, hvad ingredienslisten fortæller — og ikke fortæller
Tilstedeværelsen af et paraben fortæller dig, at ingrediensen indgår i formuleringen. Det fortæller ikke i sig selv, om produktet er sikkert eller usikkert.
🌸 Sådan arbejder vi hos PregSafeShop
Hos PregSafeShop følger vi både den videnskabelige og regulatoriske udvikling inden for kosmetiske ingredienser, samtidig med at vi er opmærksomme på de bekymringer og præferencer, der præger markedet i dag.
Vores nuværende produkter bruger ikke parabener som konserveringsmidler. De produkter, vi udvælger, kommer fra producenter med et særligt fokus på graviditet, babyer og småbørnsfamilier, og valget om ikke at anvende parabener er en del af de formuleringer, som disse producenter har valgt til deres produkter.
Men der er et vigtigt budskab, vi gerne vil gøre klart:
At se ordet “paraben” på en kosmetisk ingrediensliste bør ikke i sig selv være en grund til bekymring.
Som vi har set gennem denne artikel, kommer kosmetiske ingredienser ikke bare på markedet uden kontrol. Der findes et etableret system med sikkerhedsvurdering, videnskabelig vurdering og regulatoriske krav, som afgør, hvilke kosmetiske ingredienser der må anvendes, under hvilke betingelser og i hvilke koncentrationer. [4][5][12]
Disse vurderinger og regler udvikler sig også i takt med, at den videnskabelige viden udvikler sig.
Så selvom vi vælger produkter uden parabener til vores eget sortiment, skal det ikke forstås som, at alle kosmetiske produkter, der indeholder et tilladt paraben, er usikre.
Vores mål med denne serie er i stedet at hjælpe forbrugere med at forstå hvad der ligger bag de ingredienser, de ser på en etiket — og træffe velinformerede valg baseret på mere end ét enkelt ord som “paraben” eller “parabenfri”.
For at forstå videnskaben bag en ingrediens er et bedre udgangspunkt end at være bange for dens navn.
REFERENCER
[1] U.S. Food and Drug Administration (FDA). Parabens in Cosmetics.
[2] Cherian, M. et al. Amended Safety Assessment of Parabens as Used in Cosmetics. 2020. Open-access.
[3] Antimicrobial Preservatives for Protein and Peptide Formulations: An Overview. Open-access review
[4] European Commission, SCCS. Methylparaben (CAS No. 99-76-3, EC No. 202-785-7). SCCS/1652/23.
[5] European Commission, SCCS. Propylparaben. SCCS/1623/20, final opinion 2021.
[6] U.S. Food and Drug Administration (FDA). Microbiological Safety and Cosmetics.
[7] U.S. Food and Drug Administration (FDA). Shelf Life and Expiration Dating of Cosmetics.
[8] Danish Environmental Protection Agency (Miljøstyrelsen). Faktaark om parabener i kosmetik.
[10] Minireview: Parabens Exposure and Breast Cancer. 2022. Open-access review.
[13] Danish Environmental Protection Agency (Miljøstyrelsen). Lovgivning om kosmetiske produkter.
[16] European Commission, SCCS. Butylparaben (CAS No. 94-26-8, EC No. 202-318-7). SCCS/1651/23.
[19] European Commission, SCCS. Methylisothiazolinone (MI) – P94 Submission III – Sensitisation only.
[20] European Commission, SCCS. Phenoxyethanol. SCCS/1575/16.
[21] European Commission. CosIng – Cosmetic Ingredient Database.
Om PregSafeShop Vidensserie
PregSafeShop Vidensserie har til formål at formidle kosmetikvidenskab på en klar, nuanceret og videnskabeligt funderet måde. I stedet for at fortælle læserne, hvad de skal mene, ønsker vi at give gravide og forældre en bedre forståelse af, hvordan kosmetiske produkter udvikles, vurderes og reguleres, så de kan træffe velinformerede valg med tryghed.
Ansvarsfraskrivelse. Denne artikel er en del af PregSafeShop Vidensserie, som er udarbejdet for at formidle videnskabeligt baseret information om kosmetik, hudpleje og graviditet. Indholdet er udelukkende beregnet til generel oplysning og bør ikke betragtes som en erstatning for individuel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Har du spørgsmål om din egen eller dit barns sundhed, anbefaler vi, at du kontakter din læge, jordemoder eller en anden relevant sundhedsprofessionel. Videnskabelig viden og kosmetiklovgivning udvikler sig løbende. Selvom vi bestræber os på at holde vores indhold korrekt og opdateret, kan anbefalinger og lovgivning ændre sig, efterhånden som ny viden bliver tilgængelig.