PregSafeShop Vidensserie · Kapitel 1 – Forstå videnskaben, lovgivningen og kvalitetssystemerne, der er med til at sikre kosmetiske produkter, før de når forbrugerne.
Hvordan sikres kosmetikkens sikkerhed, før den kommer på markedet?
Mange forestiller sig, at kosmetiske produkter bliver godkendt af en offentlig myndighed, før de kommer på butikkernes hylder. Andre tror, at producenter blot udvikler en formulering, sætter en etiket på emballagen og sender produktet på markedet.
Virkeligheden ligger et sted midt imellem.
I EU er kosmetiske produkter omfattet af en omfattende lovgivning, der stiller strenge krav til dokumentation, sikkerhedsvurdering og kvalitet. Før et kosmetisk produkt lovligt kan markedsføres, skal producenten kunne dokumentere, at det er sikkert at anvende til det tilsigtede formål. Det indebærer blandt andet videnskabelig vurdering, toksikologisk vurdering, kvalitetsstyring, dokumentation og løbende markedsovervågning.
Hos PregSafeShop mener vi, at viden er grundlaget for trygge valg. Derfor ønsker vi ikke blot at anbefale produkter – vi vil også forklare, hvordan deres sikkerhed vurderes, og hvorfor du kan have tillid til den proces, der ligger bag.
Denne artikel er den første i PregSafeShop Vidensserie, hvor vi udforsker, hvordan kosmetiske produkter bliver udviklet, sikkerhedsvurderet og udvalgt. Før vi dykker ned i enkelte ingredienser som parfume, æteriske olier og konserveringsmidler, mener vi, at det er vigtigt først at forstå det system, der er udviklet for at beskytte forbrugerne.
Et kosmetisk produkts livscyklus
Den største misforståelse om kosmetisk sikkerhed
Mange forestiller sig, at processen ser nogenlunde sådan ud:
Producent → Offentligt laboratorium → Godkendelse → Butik
I virkeligheden fungerer systemet i EU anderledes.
Det er producentens ansvar at sikre og dokumentere, at et kosmetisk produkt er sikkert at anvende til det tilsigtede formål. Før et produkt lovligt kan markedsføres, skal det gennemgå en videnskabelig sikkerhedsvurdering udført af en kvalificeret sikkerhedsvurderer. Herefter fører de nationale myndigheder tilsyn med markedet gennem blandt andet inspektioner, stikprøvekontroller og håndhævelse af lovgivningen, når det er nødvendigt.
Denne forskel er vigtig at forstå. Kosmetiske produkter bliver ikke godkendt af en offentlig myndighed på samme måde som lægemidler. I stedet bygger EU’s system på et klart ansvar hos producenten, en uafhængig videnskabelig sikkerhedsvurdering og løbende markedsovervågning.
Vidste du?
Kosmetiske produkter bliver ikke godkendt enkeltvis af EU, før de kommer på markedet.
Det er producentens ansvar at dokumentere, at et produkt er sikkert at anvende. Myndighederne fører efterfølgende tilsyn gennem markedsovervågning, inspektioner og stikprøvekontroller.
Kosmetisk sikkerhed handler om det færdige produkt – ikke kun om de enkelte ingredienser
Et kosmetisk produkt betragtes ikke som sikkert, blot fordi hver enkelt ingrediens isoleret set er vurderet som sikker. Produktets sikkerhed bygger på en videnskabelig vurdering af hele formuleringen, hvor der blandt andet tages højde for produktets tilsigtede anvendelse, den forventede eksponering og den målgruppe, det er udviklet til.
Hvad betyder det for graviditet og babypleje?
Et af de spørgsmål, vi oftest møder, er, om et kosmetisk produkt er “sikkert”, alene fordi det enten indeholder – eller ikke indeholder – en bestemt ingrediens.
I virkeligheden afhænger sikkerheden af en lang række faktorer, herunder:
- den samlede formulering
- koncentrationen af de enkelte ingredienser
- hvordan produktet anvendes
- hvor ofte det anvendes
- hvem produktet er udviklet til
Det er netop derfor, at den samme ingrediens kan være fuldt ud passende i ét produkt, men ikke nødvendigvis i et andet.
Dette bliver særligt vigtigt, når vi i de kommende kapitler ser nærmere på emner som parfume, æteriske olier og konserveringsmidler.
Det vigtigste, vi har lært
Efter at have gennemgået, hvordan kosmetiske produkter vurderes, før de kommer på markedet, står nogle centrale pointer tilbage:
- Kosmetiske produkter i EU er omfattet af en omfattende lovgivning.
- Producenten har ansvaret for at dokumentere, at produktet er sikkert, før det markedsføres.
- Alle produkter gennemgår en videnskabelig sikkerhedsvurdering baseret på den samlede formulering og den tilsigtede anvendelse.
- Myndighederne fører løbende tilsyn med produkter gennem blandt andet markedsovervågning, inspektioner og stikprøvekontroller.
- Kosmetisk sikkerhed handler om langt mere end blot at læse en ingrediensliste.
Når man forstår disse principper, bliver det lettere at vurdere kosmetiske produkter på et oplyst grundlag. Samtidig danner de fundamentet for de kommende kapitler, hvor vi ser nærmere på enkelte ingredienser og de spørgsmål, de ofte giver anledning til.
🌸 Sådan arbejder vi hos PregSafeShop
Hos PregSafeShop vurderer vi ikke kosmetiske produkter ud fra enkelte ingredienser alene. Vi ser også på producentens dokumentation, den videnskabelige tilgang, kvalitetssystemerne og den gennemsigtighed, virksomheden udviser.
Vores mål er ikke blot at tilbyde produkter – men at hjælpe familier med at træffe trygge og velinformerede valg. Derfor bygger vores anbefalinger på den bedst tilgængelige viden frem for markedsføring eller frygt.
Videre læsning
Oplysningerne i denne artikel bygger på gældende europæisk lovgivning, vejledninger fra relevante myndigheder samt videnskabelig litteratur. Hvis du ønsker at fordybe dig yderligere i emnet, anbefaler vi følgende officielle kilder:
Europæisk lovgivning
Forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter
Den centrale lovgivning, der regulerer sikkerheden af kosmetiske produkter i Den Europæiske Union.
EUR-Lex – EU’s lovdatabase
Den officielle database for EU-lovgivning, hvor du kan finde den gældende kosmetikforordning og anden europæisk lovgivning.
Europa-Kommissionen
European Commission – Cosmetic Products
En samlet oversigt over EU’s regler for kosmetiske produkter, producentansvar og markedsovervågning.
Cosmetic Products Notification Portal (CPNP)
Information om EU’s anmeldelsessystem for kosmetiske produkter.
Videnskabelig rådgivning
Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS)
Uafhængige videnskabelige vurderinger og udtalelser om kosmetiske ingredienser og forbrugersikkerhed.
God fremstillingspraksis (GMP)
ISO 22716 – Cosmetics: Good Manufacturing Practices
Den internationale standard for god fremstillingspraksis inden for kosmetikproduktion.
Brancheorganisation
Information om kosmetisk videnskab, ingredienser og branchens arbejde i Europa.
Næste kapitel
Kapitel 2 – Hvad betyder “Parfume” egentlig på ingredienslisten?
Ordet “Parfume” findes på ingredienslisten i tusindvis af kosmetiske produkter. Samtidig er det også en af de ingredienser, der skaber mest debat og flest misforståelser.
I næste kapitel af PregSafeShop Vidensserie ser vi nærmere på, hvad parfume egentlig er, hvorfor den bruges i kosmetik, hvordan den reguleres i EU, og hvad den nuværende videnskabelige viden fortæller om brugen af parfume under graviditet og til babyer.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udarbejdet med det formål at formidle viden om kosmetik og den gældende europæiske lovgivning. Indholdet erstatter ikke individuel medicinsk rådgivning. Er du gravid, ammer eller har særlige helbredsmæssige forhold, anbefaler vi, at du søger rådgivning hos din læge eller anden relevant sundhedsprofessionel.