PregSafeShop Vidensserie · Kapitel 2 – Hvad betyder “Parfum” egentlig på en kosmetisk ingrediensliste?
Duftstoffets rejse
Et af de mest omdiskuterede ord på en kosmetisk ingrediensliste er uden tvivl “Parfum”.
For nogle er det blot den behagelige duft af en yndlingscreme eller shampoo. For andre vækker ordet bekymring om allergi, hudirritation eller brugen af kosmetik under graviditet.
Men på trods af den store opmærksomhed er der kun få, som faktisk ved, hvad “Parfum” betyder, eller hvilken rolle parfum i kosmetik spiller ud fra et videnskabeligt og lovgivningsmæssigt perspektiv.
Er det én enkelt ingrediens?
Er det altid syntetisk?
Betyder det æteriske olier?
Kan man vurdere sikkerheden af et kosmetisk produkt alene ud fra, at det indeholder “Parfum”?
Svaret på alle disse spørgsmål er mere nuanceret, end mange forestiller sig.
I dette kapitel af PregSafeShop Vidensserie ser vi nærmere på, hvad parfum i kosmetik egentlig er, hvorfor producenter anvender duftstoffer, hvordan de reguleres i EU, og hvad den nuværende videnskabelige viden fortæller os om deres anvendelse under graviditet og til babyer.
Før vi kan tage stilling til, om en duft er passende for en bestemt person eller et bestemt produkt, er det vigtigt først at forstå, hvad ordet “Parfum” faktisk repræsenterer.
Hvad er “Parfum”?
Den første overraskelse er, at “Parfum” ikke er én enkelt ingrediens.
Når du ser Parfum (eller Fragrance) på en kosmetisk ingrediensliste, henviser det til en duftsammensætning – en nøje udviklet blanding af aromastoffer, der giver et kosmetisk produkt dets karakteristiske duft.
Nogle duftsammensætninger er forholdsvis enkle, mens andre kan bestå af adskillige aromastoffer, som tilsammen skaber en bestemt duftprofil.
Afhængigt af den ønskede duft og produktets anvendelse kan en duftsammensætning bestå af:
- naturligt udvundne aromastoffer;
- syntetiske aromastoffer;
- naturidentiske aromastoffer; eller
- en kombination af disse.
Den præcise sammensætning varierer fra produkt til produkt og betragtes som fortrolig viden, udviklet af specialiserede virksomheder med ekspertise inden for duftudvikling. Derfor står der blot “Parfum” på ingredienslisten i stedet for en komplet liste over alle de enkelte aromastoffer.
Vidste du?
Mange forestiller sig, at duften i et kosmetisk produkt kommer direkte fra den plante eller frugt, som duften minder om.
I virkeligheden er en duft ofte resultatet af en nøje sammensat duftsammensætning. En creme, der dufter af kokos, nyvasket bomuld eller vanilje, indeholder derfor ikke nødvendigvis kokos, bomuld eller vaniljeekstrakt.
Den ønskede duft kan i stedet være skabt ved at kombinere forskellige aromastoffer, som tilsammen gengiver netop den duftoplevelse.
Mere end blot en behagelig duft
En anden udbredt misforståelse er, at duftstoffer kun tilsættes kosmetik, fordi “det dufter godt.”
Selvom duften naturligvis har betydning for brugeroplevelsen, kan den have flere funktioner under udviklingen af et kosmetisk produkt.
En nøje sammensat duft kan blandt andet hjælpe med at maskere den naturlige lugt fra råvarer som vegetabilske olier, planteekstrakter eller proteiner. Samtidig bidrager den til produktets samlede sanseoplevelse og kan blive en del af et brands identitet.
For produkter, der anvendes dagligt, kan en behagelig duftoplevelse endda gøre det mere attraktivt at bruge produktet som en fast del af den daglige hudplejerutine.
Duft er derfor ikke blot en parfume, der tilsættes til sidst i produktionen. Den indgår ofte som en integreret del af produktets samlede formulering og design.
Duft er en hel industri
Mange bliver overraskede over at høre, at udviklingen af duftstoffer udgør en global, højt specialiseret industri.
Bag de dufte, vi møder i kosmetik, står virksomheder med ekspertise inden for kemi, toksikologi, sensorik og produktudvikling. Disse virksomheder udvikler duftsammensætninger til alt fra hudpleje og shampoo til parfumer og andre kosmetiske produkter.
Nogle af verdens største duftvirksomheder har årtiers erfaring og investerer betydelige ressourcer i forskning, innovation og sikkerhedsvurdering. De arbejder tæt sammen med kosmetikproducenter for at udvikle dufte, der både lever op til de ønskede sensoriske egenskaber og gældende lovgivning.
Udviklingen af en ny duftsammensætning handler derfor om langt mere end blot at skabe en behagelig duft. Den skal også passe til produktets formulering, være stabil over tid og kunne anvendes sikkert under de tilsigtede brugsforhold.
Udviklingsprocessen kan forenklet illustreres som vist nedenfor.
🌸 Sådan arbejder vi hos PregSafeShop
Hos PregSafeShop mener vi, at gode beslutninger bygger på viden – ikke på frygt.
Når vi vurderer kosmetiske produkter, betragter vi ikke ordet “Parfum” som en automatisk indikator for, om et produkt er godt eller dårligt. Vi ved, at en duftsammensætning kan bestå af mange forskellige aromastoffer, og at sikkerheden ikke kan vurderes ud fra én enkelt ingrediens alene.
Derfor baserer vi vores vurderinger på mere end én enkelt ingrediens. Vi ser på ingredienslisten, produktets tilsigtede anvendelse, den tilgængelige videnskabelige litteratur og den europæiske lovgivning for kosmetiske produkter.
Vores mål er at hjælpe gravide og familier med at træffe velinformerede valg ved at formidle videnskabelig viden på en klar, nuanceret og letforståelig måde.
Hvordan reguleres duftstoffer i EU?
Mange bliver overraskede over at høre, at duftstoffer i kosmetik ikke vælges alene, fordi de dufter behageligt.
Før et kosmetisk produkt, der indeholder duftstoffer, kan markedsføres i EU, skal det opfylde en række videnskabelige, lovgivningsmæssige og faglig krav, som har til formål at beskytte forbrugernes sundhed.
Det er vigtigt at forstå, fordi ordet “Parfum” på en ingrediensliste dækker over langt mere end blot en duft. Bag dette ene ord ligger et omfattende lovgivningsmæssigt og videnskabeligt rammeværk, der omfatter toksikologiske vurderinger, ingrediensbegrænsninger, mærkningskrav og løbende videnskabelig udvikling.
Som vi lærte i Kapitel 1, bygger kosmetiklovgivningen i EU på en vurdering af det færdige kosmetiske produkt – ikke på en godkendelse af de enkelte ingredienser isoleret set. Duftstoffer er ingen undtagelse. De indgår som en del af Cosmetic Product Safety Report (CPSR), hvor deres bidrag til det færdige produkts samlede sikkerhed vurderes.
📖 Relateret læsning: Hvordan sikres kosmetikkens sikkerhed, før den kommer på markedet?
Hvordan vurderes sikkerheden?
Sikkerheden af kosmetiske produkter i EU – herunder produkter, der indeholder duftstoffer – reguleres af forordning (EF) nr. 1223/2009[1], som udgør en af verdens mest omfattende lovgivningsmæssige rammer for kosmetiske produkter.
Før et kosmetisk produkt må markedsføres i EU, kræver lovgivningen, at det gennemgår en videnskabelig sikkerhedsvurdering, som dokumenterer, at produktet er sikkert ved den tilsigtede anvendelse. Disse krav gælder både produkter med duftstoffer og produkter uden tilsat duft.
Lovgivningen stiller blandt andet krav om, at kosmetiske produkter:
- er sikre ved den tilsigtede anvendelse;
- gennemgår en videnskabelig sikkerhedsvurdering før markedsføring;
- kun indeholder ingredienser, der er tilladt efter EU-lovgivningen;
- overholder gældende mærkningskrav; og
- fortsat er omfattet af markedsovervågning efter markedsføringen.
Duftstoffer er derfor ikke undtaget fra denne proces, blot fordi de på ingredienslisten angives samlet under betegnelsen “Parfum”.
Den videnskabelige sikkerhedsvurdering
En udbredt misforståelse er, at en duftsammensætning blot tilsættes et kosmetisk produkt, når den er udviklet.
I praksis indgår hver duftsammensætning som en del af den videnskabelige sikkerhedsvurdering af det færdige kosmetiske produkt.
Sikkerhedsvurdereren tager blandt andet højde for:
- duftsammensætningens koncentration i formuleringen;
- produktets tilsigtede anvendelse;
- hvor ofte produktet forventes anvendt;
- hvilket område af kroppen produktet skal anvendes på;
- den forventede forbrugereksponering; og
- den tilsigtede målgruppe.
Disse principper gælder for alle kosmetiske produkter, herunder produkter udviklet til gravide, babyer og små børn. Når et produkt er udviklet til en bestemt målgruppe, indgår de tilsigtede brugere som en del af den samlede sikkerhedsvurdering sammen med produktets formulering og de forventede anvendelsesforhold.
Det er en af grundene til, at den samme duftsammensætning kan være velegnet i ét produkt, men ikke nødvendigvis i et andet.
En duftsammensætning kan eksempelvis vurderes forskelligt afhængigt af, om den anvendes i en shampoo, der skylles af, eller i en bodylotion, der bliver på huden. Selvom duftsammensætningen er den samme, er den forventede forbrugereksponering forskellig, og dette er en af de faktorer, der indgår i den kosmetiske sikkerhedsvurdering.
Dette illustrerer et centralt princip fra Kapitel 1: Et kosmetisk produkts sikkerhed kan ikke vurderes ud fra én enkelt ingrediens alene. Den afhænger af produktets samlede formulering, dets tilsigtede anvendelse og den forventede forbrugereksponering.
Vidste du?
At ordet “Parfum” på en ingrediensliste ikke fortæller, hvor meget duft et produkt indeholder?
Nogle kosmetiske produkter indeholder kun meget små mængder duft, mens andre anvender højere koncentrationer afhængigt af deres formål. Duftkoncentrationen er blot én af mange faktorer, der indgår i den videnskabelige sikkerhedsvurdering af det færdige kosmetiske produkt.
Duftallergener
Selvom den præcise duftsammensætning normalt betragtes som fortrolig forretningsinformation, anerkender den europæiske kosmetiklovgivning samtidig betydningen af at informere forbrugerne om stoffer, der kan forårsage allergiske reaktioner hos særligt følsomme personer.
Derfor skal visse duftallergener angives særskilt på ingredienslisten, når deres koncentration overstiger de grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen.[2]
Det gør det muligt for personer med kendte duftallergier at identificere de ingredienser, der kan være relevante for dem, samtidig med at producentens fortrolige duftsammensætning beskyttes.
Det er derfor helt normalt at se en ingrediensliste som:
Parfum, Linalool, Limonene, Citral …
Det betyder ikke nødvendigvis, at disse stoffer er tilsat hver for sig.
I mange tilfælde indgår de naturligt som en del af duftsammensætningen og er derfor ikke tilsat særskilt til det kosmetiske produkt.
Videnskaben udvikler sig løbende
En af styrkerne ved det europæiske regelsæt for kosmetik er, at det løbende udvikles i takt med den videnskabelige viden.
Videnskabelige komitéer, såsom Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS) gennemgår løbende ny forskning om kosmetiske ingredienser, herunder duftstoffer.[3][4] Når det er relevant, danner deres videnskabelige vurderinger grundlag for opdateringer af lovgivning og sikkerhedsvejledninger.
Ikke alle nye videnskabelige studier fører til ændringer i lovgivningen. Den samlede mængde af videnskabelig dokumentation vurderes nøje, før der træffes regulatoriske beslutninger.
Denne løbende proces bidrager til, at kravene til kosmetisk sikkerhed fortsat bygger på den bedst tilgængelige videnskabelige viden.
🌸 Sådan arbejder vi hos PregSafeShop
Hos PregSafeShop ved vi, at duft kun er én del af et kosmetisk produkt.
Derfor spørger vi ikke blot, om et produkt indeholder “Parfum”. Vi mener, at det er mere relevant at spørge:
- Er produktet udviklet og markedsført i overensstemmelse med den europæiske kosmetiklovgivning?
- Er produktet beregnet til den anvendelse, det markedsføres til?
- Er producenten åben om sine produkter og sin tilgang til kvalitet og produktudvikling?
- Er produktets markedsføring og anvendelsesområde i overensstemmelse med den tilgængelige videnskabelige viden?
Det er den type spørgsmål, der danner grundlag for vores vurdering af de brands og produkter, vi vælger at tilbyde hos PregSafeShop.
Opsummering
Selvom “Parfum” fremstår som én enkelt ingrediens på en kosmetisk ingrediensliste, dækker betegnelsen over en nøje udviklet duftsammensætning, som indgår i produktets samlede formulering. Ligesom alle andre bestanddele af et kosmetisk produkt vurderes duftsammensætningen som en del af den videnskabelige sikkerhedsvurdering, der kræves, før et produkt kan markedsføres i EU.
Når vi forstår, hvad “Parfum” egentlig betyder, bliver det lettere at se ud over antagelser og forstå, hvordan kosmetisk sikkerhed vurderes ud fra det færdige produkt, dets tilsigtede anvendelse og den tilgængelige videnskabelige viden.
Kommer snart
I næste kapitel af PregSafeShop Vidensserie ser vi nærmere på et af de mest misforståede emner inden for hudpleje – solbeskyttelse.
Hvad er forskellen på UVA- og UVB-stråler? Hvordan fungerer SPF egentlig? Hvad er UV-filtre, og hvordan bliver de videnskabeligt vurderet, før de anvendes i kosmetiske produkter? Vi ser også nærmere på forskellen mellem mineralske og organiske UV-filtre, og hvad den nuværende videnskabelige viden fortæller os om deres anvendelse i produkter udviklet til gravide og babyer.
Hvis du søger praktiske råd til at beskytte huden i de varme måneder, kan du også læse vores artikel “Sommerpleje under graviditeten – Gode råd til gravide, babyer og små børn”, hvor vi deler enkle tips til at holde huden beskyttet, kroppen velhydreret og hele familien godt tilpas gennem sommeren.
Referencer
[1] Forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EUR-Lex)
Det lovgivningsmæssige grundlag for kosmetiske produkter i Den Europæiske Union.
[2] Kommissionens forordning (EU) 2023/1545 om duftallergener (EUR-Lex)
Opdaterer kosmetikforordningen med nye krav til duftallergener og mærkning af ingredienser.
[3] Scientific Committee on Consumer Safety (SCCS)
Europa-Kommissionens officielle side om SCCS med adgang til videnskabelige vurderinger og vejledninger.
[4] SCCS Notes of Guidance for the Testing of Cosmetic Ingredients and Their Safety Evaluation (12th Revision)
Den centrale videnskabelige vejledning, der anvendes i Europa ved sikkerhedsvurdering af kosmetiske ingredienser.
[5] Givaudan – Officiel hjemmeside
Information om en af verdens førende virksomheder inden for duft- og aromaudvikling.
[6] dsm-firmenich – Officiel hjemmeside
Information om udvikling af dufte, bioteknologi samt løsninger inden for sundhed og skønhed.
Ansvarsfraskrivelse: Informationen i dette kapitel er udelukkende udarbejdet til undervisnings- og oplysningsformål og afspejler den aktuelle videnskabelige forståelse af kosmetisk sikkerhed inden for den europæiske lovgivning på tidspunktet for offentliggørelsen. Indholdet skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning eller som en anbefaling for eller imod bestemte kosmetiske ingredienser eller produkter. Kosmetisk sikkerhed vurderes ud fra produktets samlede formulering, dets tilsigtede anvendelse og videnskabelige viden – ikke ud fra tilstedeværelsen eller fraværet af én enkelt ingrediens. Hvis du er gravid, ammer, har en kendt allergi eller hudsygdom, eller har særlige spørgsmål om brugen af kosmetiske produkter, bør du søge individuel rådgivning hos en relevant sundhedsprofessionel.